Østerdahl/Witter har udviklet et helt særligt koncept, som forener indholdsrige foredrag og intens livemusik. Publikum kommer med på en meget anderledes og underholdende rejse i lyd, ord, billeder, quiz og flere andre elementer, der tilsammen giver en meget levende vej til læring, hvor man får lov at føle, se, lytte og grine undervejs.

Praktiske informationer om Koncertforedragene:
Varighed: 2 x 50 minutter.

Teknik:
Spillestedet stiller lærred og projektor til rådighed – resten medbringer musikerne selv.
Hvis foredraget skal benyttes til et åbent arrangement, så deler Østerdahl/Witter gerne dit arrangement på deres facebookside.

 

Om musikerne:

Allan Østerdahl er musiker, sanger og sangskriver. Har udgivet to anmelderroste cd’er i eget navn. Se mere her.

Troels Witter er musiker, sanger, sangskriver, journalist og foredragsholder. Han er også bagmanden bag det musikalske koncept ”Witters Syndrom”, der angriber sangskrivning og musikalske oplevelser fra nye vinkler.

Østerdahl/Witter har blandt andet optrådt på:

Silkeborg Bibliotekerne
Vejle Bibliotek
Horsens Bibliotek
Randers Bibliotek
Herning Bibliotek
Lemvig Bibliotek
Struer Bibliotek
Brande Bibliotek
Frederikshavn Bibliotek
Ry Højskole
Langsøhus – 3F Kursuscenter
Medborgerhuset Toftebjerg
Helligåndskirken, Aarhus
Bording Skole
Hogager Borger og Kulturhus
Silkeborg Seminarium
Kulturhuset, Silkeborg