1967 ændrede musikhistorien for altid. Det var året for “Sgt. Pepper” – og andre væsentlige udgivelser fra de store navne som blandt andre Stones, Who, Hendrix og Dylan.

Men 1967 var også året, hvor en lang række af rockens største navne debuterede – Doors, Leonard Cohen, Velvet Underground, David Bowie, Pink Floyd og mange andre. Og herhjemme satte Steppeulvene nye standarder for dansk rock med pladen ”HIP”.

Allan Østerdahl og Troels Witter  kigger tilbage på de sidste 50 år med nye fortolkninger af de centrale værker og giver forklaringen på, hvorfor 1967 blev det største år i rockhistorien

Se video fra foredraget her.

Om musikerne:
Østerdahl / Witter har igennem de seneste fem år udviklet et helt særligt koncept for koncertforedrag, hvor ord og musik smelter sammen med billeder og film og giver en enestående, sammenhængende oplevelse. De har turneret med koncertforedrag om de største danske rocktekster, om musikåret 1967 og om De ti bud.

Allan Østerdahl: Sanger, sangskriver og guitarist. Har udgivet tre albums i eget navn og medvirket i en lang række musikalske sammenhænge.

Troels Witter: Sanger, sangskriver, guitarist og journalist. Omdrejningspunktet i Witters Syndrom, der udgav sit første album i 2018.